Grøn Kirke
Stenstrup Lunde Kirker har været grøn kirke siden 2022
HVEM STÅR BAG?
Bag Grøn Kirke står Grøn Kirke arbejdsgruppen under Danske Kirkers Råd. Det er en økumenisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra flere forskellige kirkesamfund og kirkelige organisationer i Danmark. Grøn Kirke arbejdsgruppen tager både initiativ til projekter og videreformidler allerede eksisterende tiltag og henter inspiration fra andre lande. Desuden fungerer Grøn Kirke arbejdsgruppen som Danske Kirkers Råds kontakt til internationale organisationer, som f.eks. Kirkernes Verdensråd og Kirkernes Europæiske Konference, når det drejer sig om det kirkelige klima- og miljøarbejde.
FORMÅL
Grøn Kirkes formål er med et kirkeligt og teologisk udgangspunkt at inspirere og motivere individer, menigheder, kirker, kirkegårde og kirkelige organisationer og skoler til at taget et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.