Fødsel, navngivning og dåb

Fødsel

Når et barn fødes på et sygehus, anmelder jordemoderen fødslen til moderens bopælssogn.
Er moderen ikke gift, skal faderskabet fastslås.
På baggrund af jordemoderens registrering af barnets fødsel modtager moderen et brev i sin e-boks med en vejledning.

Navngivning

Et barn skal navngives senest seks måneder efter fødslen.

Alle, som har mulighed for det, skal anmelde navngivning digitalt via www.borger.dk, hvor man også finder hjælp til opgaven.

Dåb

Man kan også navngive ved dåb.

Her henvender man sig til sognepræsten/kordegnen ved den kirke, hvor barnet ønskes døbt og aftaler dato og tidspunkt.

Endvidere skal barnets navne oplyses samt navne og adresser på mindst to og højst fem faddere (dåbsvidner,) hvoraf mindst to skal være til stede ved dåben.

Barnets forældre kan også være faddere, men så skal der være to til stede ud over dem.
Bemærk, for at være fadder skal man være døbt i den kristne tro, og personer under 18 år skal være konfirmerede.

døbefond og alter